Bagværk,  Kage,  Skærekage,  Sukkerfri,  Sunde snacks

Sukkerfri banankage med chokolade

Dette indlæg indeholder reklame for Madam chocolate og Mamma’s zugar

Sukkerfrit og kage, er ikke altid to ord der klinger godt sammen. Men det kan det helt bestemt godt gøre! I det her tilfælde er det blevet til en lækker sukkerfri banankage med ”sukker” fra Mamma’s Zugar og et helt nyt produkt fra Madam chocolate, som er deres mørke chokoalde, uden tilsat sukker, men som i stedet er sødet med sødestoffer.

Den her banankage er så lækker svampet og fyldt med chokolade og hvis du øsnker det, nødder! Den kan laves som en hel kage, eller som muffins. De er perfekte til madpakken, picnic eller som en hurtig eftermiddags snack

Sukkerfri banankage med chokolade

4 bananer
100 g smør
2 æg
50 g creme fraiche eller yoghurt
50 g Mamma’s Zugar sukker
125 g hvedemel
100 g fin valsede havregryn
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
1 nip salt
100 g Madam Chocolate chokolade
50 g hakkede hassennødder (Kan undlades)

Tænd ovnen på 175 grader. Smelt smørret. Pisk æg og sukker luftigt. Mos bananerne og bland dem med creme fraiche. Vend bananerne sammen med æggesnapsen. Bland nu havregryn, mel, natron, bagepulver og salt sammen. Og vend det i dejen. Vend så smør i dejen. Til sidst kommes chokolade og evt. hasselnødder i dejen.

Kom dejen op i en ønskede form. Jeg bruger en brød form, men dejen kan også kommes i en springform eller evt. i muffins forme.

Bag kagen i ca. 45-50 minutter (laver du mufins, skal de have 15-20 min)

Opbevar kagen i en lufttæt beholder. Her kan den holde sig i et par dage. Hvis den ellers får lov til at stå så længe 🙂

SKRIV EN KOMMENTAR: Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Secured By miniOrange