Opskrifter

Rocky Road cookies

ROCKY ROAD cookies ca.25 stk

110 g sukker
150 g mørkt muscovadosukker eller Brun farin
150 g blødt smør
1 æg (stue temperatur)
225 g mel
25 g kakao pulver
½ tsk vanilje essen
½ tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk salt

100 g mørk chokolade knapper eller groft hakket 
100 g mælkechokolade knapper eller groft hakket
20 g hakkede nødder (Brug dine yndlings nødder, jeg har brugt hasselnødder)
50 g mini skumfiduser

Tænd ovnen på 175 grader, alm ovn. Pisk sukker, muscovadosukker, vanilje essen og smør sammen. Tilsæt herefter ægget. Bland salt, mel, kakaopulver, bagepulver og natron sammen, og kom det op til sukker/smør/æg massen. Bruger du en køkken maskine, så skrift til din K-krog, bruger du en håndmixer så skift til dejkrogene. Herefter blandes chokoladen, nødder og skumfiduser i dejen.

Form cookiedejen til kugler af ca. 40 g stykket og sæt dem på en bageplade. Husk at de flader ud, så sæt dem med god afstand. Bag dem i 14-16 minutter, afhængig af om du vil have dem chewy eller sprøde. Jeg giver mine et sted imellem 14-15 minutter, så er de sprøde i kanten, og chewy i midten. Vil du have dine cookies helt runde, kan du tage en udstikker/skål/glas som er større end du cookies og køre cookien rundt inde i den, så får du helt runde cookies. Lad dem køle af på bagepladen et par minutter, inden de flyttes til en rist for at køle helt af.

Opbevar dem i en lufttæt beholder på køkkenbordet

TIP
Hvis ikke du skal bruge 25 cookies på en gang, kan du opbevarer dejen på køl i en uges tid, i en lufttæt beholder. Du kan også trille dejen til kugler, og fryse dem ned, så kan du hurtigt smide et par cookies i ovnen, og så har du lækre friskbagte cookies inden for 20 minutter. Her skal du blot være opmærksom at bagetiden forlænger med ca. 5-7 minutter.

SKRIV EN KOMMENTAR: Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Secured By miniOrange