Opskrifter,  Salte retter

Fish’n’ Chips

Jeg kaster mig ud i noget helt nyt! Opskrift på en salt ret, som ikke engang er bagt….. Det er første gang på denne blog, at der kommer en decideret salt ret. Men der har været ret meget efterspørgsel på lige præcis denne ret, så tænkte ”hvorfor ikke” Her kommer mit bud på Fish ‘n’ Chips.

SJovt nok, er jeg ikke specielt glad for den udgave man får i de små ”Fish’n’ Chips shops” i England. Først og fremmest er pomfritterne slatne, og så bliver de hurtigt plasket til mine eddike. Det er altså noget jeg aldrig lærer. Men sjovt nok, så elsker jeg Salt & Vinegar chips. Don’t ask me why. Men mine pomfritter skal altså være sprøde.

Pomfritterne i denne opskrift, er lavet i ovnen. Mit lille tips til at lave de bedste pomfritter i ovnen, er ved at give pomfritterne et hurtig opkog i saltet vand, og efterfølgende ryste dem godt, så overfladen bliver en smule rug, så synes jeg man får de lækreste sprøde ovn pomfritter.

Fish’n’ Cips – 4 personer
Pomfritter

4 store, eller 5 mindre bagekartofler
3 spsk smagsneutral olie
1 tsk salt

Tænd ovnen på 200 C, varmluft. Skræl kartoflerne og sker dem til pomfritter, som er ca. 1 cm tykke. Sæt en stor gryde over med godt saltet vand. Når vandet koger, kommes pomfritterne op i vandet. Lad dem koge i 10 minutter. Held vandet fra i en si eller dørslag, og ryst godt. Kom nu pomfritterne på en bageplade med bagepapir, og bland dem med olie og 1 tsk salt. Kom dem i ovnen i 40-45 minutter. Vend rundt i pomfritterne ca. halvvejs.

Sauce Tartare

1½ dl mayonnaise
1½ dl creme fraiche 18%
3 spsk kapers

1/2 skalotteløg, hakket
10 stk cornichoner
1 tsk dijon sennep
Saft af ½ citron
½ bdt hakket dild
1 bdt hakket purløg
salt og peber

Hak kapers og cornichoner fint. Kom alle ingredienserne op i en skål, og bland det sammen. Smag til med salt og peber.

Ærtemos (Mushy peas)

250 g frosne ærter
25 g smør
1 tsk æble cider eddike
salt og peber

Kom ærterne op i en gryde, og giv dem et opkog sammen med eddiken. Blend ærterne til en grov mos med smørret, og smag til med salt og peber. Kom mosen tilbage i gryden, og hold den lun ved lav varme.

Fritteret fisk

500 g torske filet
225 g hvedemel
3 dl øl
½ tsk bagepulver
salt og peber
1 L smagsneutral olie

Hvis du har hele torske fileter, skær dem ud i mindre stykker. Enten i 4 store stykker, eller 8 mindre stykker. Dup evt. fisken med lidt køkkenrulle, så den ikke er for fugtig.

Bland hvedemel, bagepulver og lidt salt og peber sammen. Tilsæt halvdelen af øllet til at starte med, og pisk blandingen godt sammen. Tilsæt resten af øllet lidt efter lidt, imens der piskes godt.

Opvarm olien til 180 grader. Dyp fiskestykkerne ned i dejen, og lad dem dryppe let af, inden de kommes ned i olien stille og roligt. Kom ikke for mange stykker fisk i olien ad gangen, da olien vil falde for meget i temperatur. Steg fiske stykkerne i et par minutter til de er let gryldne. Kom dem op på et stykke fedt sugende papir.

Anret både fisk og pomfritter på et fad. Server evt. med en lille grøn salat ved siden af. Skal det være rigtigt engelsk, skal der malt eddike til pomfritterne. Men der står jeg af 🙂

SKRIV EN KOMMENTAR: Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Secured By miniOrange