Brændte mandler
Er der noget der minder mig om min barndom og turer ned langs strøget og på div. julemarkeder i december er det duften af brændte mandler. Jeg tror mange af jer, kan skrive under på at det bare er en helt speciel duft og for det meste får man lyst til at købe en pose. Brændte mandler er slet ikke særlig svære at lave selv, men det kræver bare en del tålmodighed, da man helst ikke skal gå fra det.
Brændte mandler
250 g mandler
225 g sukker
2 dl vand
1-2 tsk kanel (kan undlades)
Kom alle ingredienser op på en pande og skru op på høj varme. Rør i det jævnligt. Når vandet begynder at fordampe at det vigtigt hele tiden at røre. Når næsten alt vandet er fordampet, og det mere ligner en grød, skrues det ned på middel varme. Nu er det vigtigt du hele tiden er over panden, og rør grundet. Sukkeret begynder herefter at krystallisere. Det er meningen at det skal krystallisere. Det er det der giver mandler den coating som de har. Vendt dog med at tage dem af, indtil en smule af sukkeret begynder at smelte igen, så synes jeg de bliver bedst.