Dessert,  Kage,  Opskrifter,  tærter

Apple crumble med vanilje is

Når vi er i England og besøger Scotts familie, skal vi altid en tur forbi hans bedste forældre og have roast dinner, der oftest afsluttes med hvad de kalder pudding, hvilket hos dem altid er en form for crumble med vanilje is. I Danmark ville vi kalde crumble for smuldredej. Herhjemme for vi dog ikke roast dinner hver søndag som man ville få i England i mange familie, men vi får dog crumble engang imellem. Crumble kan laves med forskellige frugter. De mest populære er nok æble, rabarber, brombær eller stikkelsbær. Denne version er med æble. Jeg stilsætter også kanel til min. Æble og kanel er bare et perfekt match hvis du spørger mig. Derudover bruger jeg havregryn i min crumble, det synes jeg er vildt lækkert.

Apple crumble 6 personer

400 g æbler, uden skræl og kernehus (3-4 æbler afhængig af størrelse)
50 g rørsukker
1½ tsk kanel

150 g smør, blødt
100 g finvalsede havregryn
150 g hvedemel
75 g sukker

Skær æblerne i grove stykker. Bland æblerne godt med sukker og kanel og kom det hele op i et fad. Jeg bruger et rundt fad der er 25 cm i diameter.

Smør, mel og sukker kommes op i en skål, og smørret smuldres ind i melet. Når næsten alt smørret er smuldret sammen med melet kommes havregrynene i. Det hele blandet godt sammen, så der ikke er nogle klumper af smør i tilbage. Kom nu crumble ovenpå æblerne og bag den ved 175 grader alm. ovn i 45-50 minutter.

Server din crumble lun. Ønsker du ikke vanilje is til, kan den også serveres med creme fraiche eller flødeskum.

Vanilje is

150 g sødmælk
450 g fløde
1 vaniljestang
50 g sukker
45 g æggeblomme

Skrab korene ud af vanilje stangen, om bland den med en smule af sukkeret, så kornene skilles. Kom så fløde, mælk og den tomme vaniljestang op i en gryde og varm det til lige under kogepunktet. Imens piske sukker, vaniljesukker og æggeblommer lyst og luftigt. Kom så den varme mælke blanding op til æggeblommerne stille og roligt, mens der røres godt. Kom herefter hele væsken tilbage i gryden, og varm den op ved lav/middel varme til 84 grader, mens du rør konstant med en dejskraber. Når massen rammer 84 grader kommes den i en skål og på køl. Når massen er kølet ned kommes den på din is maskine. Har du ikke nogen is maskine kan den kommes direkte i fryseren, hvor der røres i den engang i timen indtil den har den rette konsistens.

SKRIV EN KOMMENTAR: Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Secured By miniOrange