Sukkerchok

Finalen af Sukkerchok 2020 er nu en uge gammel, og der er ikke mere Sukkerchok for i år. Hvilken rejse det har været! Og hvor er jeg glad for at jeg alligevel fik chancen for at være med…. Ja jeg siger alligevel. For det var ikke i kortene fra starten at jeg skulle være med. Som Marie og Morten sagde i ”Vejen til den søde finalen” var jeg nok en del underspillet, da jeg faktisk kom ind fra højre, samme dag som første program skulle optages.

Som alle de andre var til casting, og blev herefter valgt ud til at komme med til bootcampen. Den var opdelt i to dele; førstedel, som var en forberedt dessert, og herefter en hemmelig udfordring, som bestod i at lave fyldte chokolader. Jeg gik derfra og var super glad for det jeg havde leveret, og de flotte kommentarer jeg fik med fra Marie og Morten. Men jeg vidste også at der man mange om buddet. Nogle dage senere fik jeg en mail om at jeg ikke var blandt de 10 udvalgte, men at de meget gerne ville have lov til at kontakte mig, hvis der skulle ske ændringer.

Tiden gik, og jeg vidste at det kom tættere og tættere på optagelses dagen, og var kommet frem til at det bare ikke skulle være denne gang som jeg skulle være med i Sukkerchok, og tænkte at så måtte jeg prøve igen næste år. Så havde lagt alle de søde sager og kage bagningen på hylden henover sommeren, for lige at få en pause.

Mandag morgen D.16/9-2019 lidt over 8 om morgenen ringer min telefon. Det var casteren fra Sukkerchok, som spurgte om jeg stadig havde lyst til at være med i programmet, det tog mig egentlig ikke længe at tænke over det. Svaret var selvfølgelig ja! Indtil jeg indså at optagelserne startede samme dag, og jeg derfor skulle være i studiet hurtigst muligt. Det var her panikken så småt begyndte at komme.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave, og det mest kritiske spørgsmål var ”Hvad skal jeg dog have på af tøj!?!?” Jeg fandt hurtigt min blå buksedragt frem, for den plejer Scott at sige ser fin ud. Imens jeg stressede mig færdig fik jeg at vide hvad der skulle laves i første program, og jeg fik hurtigt samlet lidt ingredienser frem fra skabe og køleskabe, som jeg kunne tage med. Samtidigt med at jeg også lige skulle få fri fra arbejde, og finde nogle der kunne hente Florence fra vuggestue. Så det var mange ting der hurtigt skulle styr på, men der blev styr på det hele og klokken 09:02 satte jeg mig i en taxa ud til studiet. 15 minutter senere ankom jeg til studiet og alle var bare så søde og behjælpelige og jeg fik simpelthen sådan en fantastisk velkomst, hvilket var rigtigt rart når jeg var utrolig nervøs og samtidig spændt på hvad det egentlig var jeg havde sagt ja til, for de informationer jeg havde fået om morgenen, var selvfølgelig sparsomme fordi det hele skulle gå så stærkt. Men jeg kom i sminken og fik en hurtigt snak med min helt fantastiske tilrettelægger og kokken som er tilknyttet produktionen og så var vi ellers klar til at gå i studiet!

Første dag blev en dag med en masse indtryk, og en meget lang dag. Tror jeg satte mig i min sofa omkring kl.23, og her kunne jeg så begynde at bearbejde alle de indtryk og kommentarer jeg havde fået for det jeg havde lavet. For det gik jo fint i det første program, og jeg lå rimelig lunt der i midten. Næste dag skulle vi så filme program to, og jeg havde aftenen for inden i studiet hurtigt snakket igennem hvad jeg skulle lave sammen med min tilrettelægger og vores kok som er tilknyttet. Men hele natten kørte tankerne simpelthen rundt i hovedet, og jeg måtte op kl. 5 for lige at afprøve nogle få ting. Og som i jo ved gik det bestemt slet ikke efter planen, og jeg følte for alvor hvilket pres det er, når man bare gerne vil præstere det bedste man kan, men at alt bare går galt! Jeg var sikker på at det var det mig der røg, og jeg var på vej hjem igen. Men heldigvis klarede jeg mig igennem, og jeg kunne ånde lettet op, og se frem imod program 3, hvor jeg havde tid til at forberede mig, både mentalt men jeg vidste nu også hvordan det fungerede i køkkenet, og man havde ligesom en ide om hvor hurtigt tiden gik, i forhold til hvad man kunne nå. Det er en forfærdelig følelse ikke at præstere det man ved man kan, når det specielt handler om at lave noget til dem man holder af. Men Scott og hele min familie har været så støttende igennem hele processen, og det har bare været helt fantastisk.

Program 3 kom, og vi skulle igen i gang med slik, som aldrig sådan rigtigt har været min stærke side. Min stærke side er helt klart mere desserter, samt at sammensætte smage. Første konkurrence var i hold, og jeg fik æren af at være på hold med Nicolai, hvilket virkelig var fantastisk, selvom vores æg måske ikke lige var det flotteste, så havde vi det trods alt utrolig sjovt imens vi var i gang. Til gengæld må man sige at jeg med min dessert beviste dommerne og ikke mindst mig selv, at jeg godt kan. Jeg var så glad og stolt over den dessert jeg have leveret, for den var bare lige som den skulle være, og alle smagene og sammensætningen mindede mig om min fantastiske tid i Den Dominikanske republik. Og så var det selvfølgelig fuldstændig fantastisk at vinde ovenpå min præstation i program 2

Personligt syntes jeg bare at det blev sjovere og sjovere med de nye udfordringer som vi blev stillet, selvom man også virkelig blev sat på en prøve gang på gang. Jeg har aldrig lavet specielt mange buddinger, og det var en kæmpe stor opgave pludselig at skulle lave budding til dronningen af budding, for jeg ved jo hvor vigtigt at konsistensen skal være på den, samtidigt med at vi oven i hatten også skulle glaze den, så den lignede en galakse. Til gengæld syntes jeg opgaven om at skulle lave vores helt egen sukker galakse, var sindssygt sjovt. For er der noget jeg elsker, så er det at få lov til at udfolde mine kreative evner, og tænke ud af boksen. Og man må bestemt sige at jeg med anden sejr i træk lever på min egen lille lykkelige galakse. Dog utroligt ked af at skulle sige farvel til Kathrine i køkkenet, for det var ingen hemmelighed at Kathrine og jeg hurtigt blev tætte. Det gjorde vi selvfølgelig alle sammen, men vi knyttede bare et helt specielt bånd hurtigt. Og hun var virkelig savnet i ugerne efter.

Nu begyndte det for alvor at blive svært! Freakshaken var jeg nu ikke så nervøs for, og slet ikke da jeg skulle arbejde sammen med Gitte. For jeg vidste at Gitte havde fundet på noget fantastisk i hendes lille bog, og vi samarbejdede faktisk rigtigt godt, og det resulterede jo også i en sejr og en fordel til sukker signaturen og vores ballon udfordring. Og der kunne jeg bestemt godt bruge hjælp, for det gik jo bare langt fra godt. Det er utrolig svært at arbejde med sådan noget sukker. Det er lige så porøs som glas, hvilket jeg også fik at føle. Men humøret var højt, og en baldret ballon er jo også en ballon, og jeg fik serveret begge mine bolche smage, og de kunne lide mine smage, og det var jo trods alt det vigtigste. Og tænk engang jeg var videre til kvart finalen! Det var jo helt vildt at tænke på at vi nu bare var 5 tilbage.

Jeg skal være ærlig at sige da jeg trak ”Kinesisk nytår” tænkte jeg at det nok var den jeg mindst ville trække ud af dem der var. Men jeg tog udfordringen op, og begyndte at researche på hvad de spiser til nytår i Kina, samt mit tegn i de kineske stjernetegn, for at kunne personliggøre min isdessert. Desværre løb tiden fra mig, og jeg kom ikke helt i mål. Ville gerne have at den skulle have lignet en drage i marengsen. Men den blev som den blev. Og ser jeg tilbage var jeg måske lidt hård ved mig selv, men når jeg sætter mig noget for, så vil jeg også bare så gerne at det bliver som jeg havde de i mit hoved. Jeg havde det til gengæld meget sjovere med at tænke på den spiselige hat, og udforme den. Men desværre løb jeg ind i lidt problemer her også med min ene skumfidus masse, og jeg måtte sadle om at ændre lidt på designet på min hat, og det er bare pisse irriterende når man står i det, men nu når jeg ser tilbage på det, var min hat jo egentlig meget fin.

Nu gælder det semifinalen!!! Hvor er det vildt at tænke på jeg er kommet så langt! Jeg grublede længe over hvad de mon havde fundet på til os i semifinalen, og jeg havde aldrig nogensinde tænkt at det var sådan en opgave vi fik. At skulle lave dessert til Brian Mark Hansen var jo den vildeste oplevelse. Og så igen at være på hold med Nicolai samtidigt med at have Morten Heiberg ind over, jamen det kunne jo bare ikke blive bedre! Nicolai tænker rigtigt ens i køkkenet i forhold til smage og desserter, og Morten passede bare perfekt ind, og kom med nogle rigtig gode inputs, og bekræftede os i hvad vi havde tænkt var den rigtige vej og gå. Det var vildt nervepirrende da Brian skulle smage vores dessert, men utrolig lettende at vi fik så meget ros som vi gjorde. Men hvis jeg syntes det var nervepirrende, så var jeg godt nok nervøs for konkurrence to, men på den gode måde. Tænkt at få lov til at lave Danmarks bedste dessert. De var en helt vild fed oplevelse, også selvom jeg måske ikke fik så meget ros af Brian, som man kunne have håbet på, men jeg er satme videre til FINALEN!!!!! 4 uger efter jeg fik opkaldet om at jeg skulle være med! Det er så sindssygt at tænke på at jeg er kommet så langt, på så kort tid. Nu skal alt det jeg har lært de seneste uger bruges i den finale, så jeg kan gå hele vejen. Det var den tanke jeg gik hjem med efter semifinalen.

I forhold til mit eventyr i finalen, var jeg ret hurtigt enig med mig selv om hvilket eventyr jeg skulle lave, samt hvordan det skulle se ud. Det var vigtigt for mig, at der var et dessert element, samt noget chokolade og et slik element. Desserten stod hurtigt klart at det skulle være et æble, og så kunne det være sjovt at lave de syv små dværge som forskellige fyldte chokolader. Det svævende element drillede mig en smule, men kom så til at tænke på den her kiste hun ligger i, inden hun bliver kysset af prinsen, og her kom bolcherne så ind. Det er til dato det vildeste projekt jeg har kastet mig ud i, og lave så mange forskellige ting på så kort tid. Men i mit univers så er det ”Go big or go home”. Jeg var virkelig presset på tiden, men jeg kom i mål med alle mine elementer, og nogle bedre end andre, men jeg var så utrolig stolt af hvad jeg leverede i den finale. Så når man så får så meget ros som jeg gjorde, så bliver man bare rørt. For selvom det ”bare” er slik og desserter som nogen måske vil sige, så betyder det bare så meget at andre og i det her tilfælde specielt dommerne kan lide det man laver, ja så bliver man sgu rørt når man er følsom som mig. Morten giver mig en kæmpe krammer bagefter, og der siger jeg til ham at de kommentarer som de gav mig, nærmest betyder mere end at vinde. Selvfølgelig ville jeg uden tvivl gerne have vundet, men at få sådan en feedback i finalen, betyder lige så meget for mig.

Det er lige præcis kommentarerne fra dommer, produktionen og de andre deltagerere der har fået mig til at kaste mig ud i det her blog univers for real, og en dag håbe på at jeg kan leve af min passion for det søde køkken! Og derfor er jeg også så super taknemmelig for at jeg fik muligheden og greb den! Jeg har altid sagt at ting sker når de sker for en grund, og det holder jeg bestemt stadig fast i efter denne helt igennem fantastiske oplevelse.

Når jeg ser tilbage på programmerne, er jeg utrolig stolt af hvor langt jeg kom, og hvor meget jeg har udviklet mig. Dette er forhåbentlig starten på mit søde eventyr.