Flødeboller med Amarena Kirsebær
Jeg ELSKER flødeboller, og kan huske dengang man gik i folkeskole, var der ikke noget bedre end at dele flødeboller ud mår man havde fødselsdag. Jeg var typen der altid spiste vaffelbunden først og så skummet og chokoladen. Tænker vi alle sammen har vores måde at spise flødeboller på.
Flødebollen er helt bestemt en dansk ting, og der findes nok egentlig ikke noget som en flødebolle nogle andre steder. Jeg er i hvert fald ikke stødt på det. Måske du er ? Da Scott skulle smage dem første gang og jeg skulle forklare ham hvad det var, var den bedste forklaring Cream puffs. Men Scott fandt hurtigt ud af hvor lækre flødeboller er, og det er nu også en af hans favoritter (Forståligt).
Flødeboller findes i mange forskellige versioner og former. Som sagt er der dem som man kender fra supermarkederne men en vaffel bund, vanilje skum og mørk chokoladeovertræk og nogen drysset med kokos. Men der er ingen grænse for hvad en flødebolle kan indeholde. En af mine favorit bunde er klar en marcipan bund. Og denne opskrift her er også lavet med marcipan bund, og da den skal bruges til jul er den lavet med en skum af amarena kirsebær og overtrukket med mørk chokolade. Simpelt men godt
Amarena Kirsebær flødeboller
20-25 stk
200 g Marcipan
75 g Flormelis
75 g Amarena sirup
250 g Sukker
120 g Glukose
150 g æggehvider
25g sukker
300 g mørk chokolade (Jeg har brugt callebaut 70,5%)
30 g kakaosmør
Kan pensles med rosa støv, som på billedet
Tænd ovnen på 200C varmluft. Udrul marcipanen på en bord drysset med flormelis (Gem lidt flormelis, til når du evt, skal rulle det ud igen). Jeg ruller min marcipan ud til en tykkelse på 4-6mm. Udstik herefter dine bunde. og bag dem i 8-10 minutter til de begynder at tage farve. Køl herefter bundene ned imens du går i gang med skummet.
Kom de 250 g sukker, amarenasiruppen og glukosen op i en gryde og kog lagen på til 118C. Når massen rammer 110 grader piskes æggehviderne stive imens de 25 g sukker tilsættes. Når siruppen rammer 118C hældes den ned til æggehviderne i en tynd stråle. Pisk nu æggehvide massen ved høj hastighed til den er fast og sej. Tager omkring 5-7 minutter. Når skummet er klart kommes det op på en sprøjte pose med den ønskede tyl. Jeg har her brugt en rund tyl.
Sprøjt nu flødebollerne op. Lad dem herefter stå køligt imens du temperere chokoladen. Jeg temperere min chokolade i mikroovnen og du kan se her hvordan jeg gør. Når den er smeltet hælder du chokoladen op i et glas som passer i omkredsen på dine fløde boller, så bliver det lettere at dyppe dem (Glasset skal ikke være alt for stort).
Dyp nu herefter flødebollerne i chokoladen, så hele skummet og en smule af bunden er dækket, og sæt dem til at størkne på en rist. Når chokoladen er størknet kan de pensles med rosa støv som på billedet. Opbevar flødeboller køligt. Her kan de holde sig i en 5 dage.